Tilbage til Jatak Om Jatak Betingelser Kundeservice

Medlemsbetingelser

Rammerne for medlemskabet
Gennem Jatak Medlemstilbud modtager du spændende informationer og gode tilbud på e-mail fra vores mange annoncører.
Du oplyser de kategorier, du er interesseret i, og når du har accepteret vores medlemsbetingelser, samt efterfølgende bekræftet din tilmelding på en e-mail til os, modtager du løbende inspiration, produktnyheder og selvfølgelig tilbud - så længe du selv ønsker det.

Medlemsfordele
Jatak Medlemstilbud er dit redskab til at styre hvilke informationer, der kan nå dig fra nettet. Jatak Medlemstilbud gør det muligt for annoncører at kontakte dig med annoncer og markedsinformation på grundlag af anonyme medlemsoplysninger.
Jatak videregiver aldrig personoplysninger til annoncører, og kontakten mellem annoncøren og dig sker altid via Jatak. Vores annoncører modtager ingen oplysninger om dig, hverken identitet, adresse- eller interesse-oplysninger.
Jatak er din mulighed som forbruger at have glæde af styrken ved Internettet uden risiko for, at dine oplysninger misbruges eller bliver handlet mellem uvedkommende til skade for dig.

Tilladelse
For at blive medlem af Jatak, skal du acceptere vores medlemsbetingelser. Dette medfører, at du giver din tilladelse til, at Jatak opbevarer dine brugerdata som du har oplyst, samt at vi må videreformidle annoncer til dig.
Baggrunden for, at du skal give en særskilt tilladelse, er, at markedsføringslovens § 6 a, stk. 1, indeholder et forbud mod uanmodede elektroniske henvendelser. Reglen har til formål at beskytte mod uanmodede elektroniske henvendelser (SPAM).
Med det formål at holde os opdateret omkring dine interesser så vi kan sende dig de mest relevante tilbud, vil vi registrere de handlinger du foretager i vores mails og på vores sites. Det betyder i praksis, at når vi registrerer at du har klikket på, eller foretaget køb via en annonce, vil vi kunne bruge disse oplysninger til at sende dig tilbud og informationer der matcher disse interesser.

Korrekte oplysninger
Som medlem forpligter du dig til at afgive aktuelle og korrekte personlige oplysninger ved tilmeldingen, samt yderligere at opdatere og korrigere disse oplysninger, når det er aktuelt. I tilfælde af alvorlige brud på dette krav kan medlemskabet øjeblikkeligt og uden varsel opsiges af Jatak. Medlemmer taber i så fald alle rettigheder ved medlemskabet.

Kommunikationen med Jatak
Efter tilmelding til Jatak får du et kodeord, som kun du kender.
Det er en forudsætning for udøvelse af dine medlemsrettigheder, at du er i besiddelse af disse oplysninger eller af din e-mail adresse, da al kommunikation til og fra Jatak er elektronisk. Det er dit eget ansvar at opbevare dit kodeord på en sikker måde og sikre, at det ikke kommer til uvedkommendes kendskab.
Når du er blevet medlem, vil du modtage elektroniske meddelelser om Jatak's tjeneste og oplysninger, der vedrører dine medlemsforhold.
Såfremt du har oplyst mobilnummer så vil vi kunne sende dig tilbud bl. a via SMS, og da du har oplyst postnummer, vil vi kunne fremsende dig en særskilt mail med tilbud fra lokale annoncører fra det område hvor du bor. Du kan selvsagt når som helst fravælge at modtage SMS ved at slette dit mobilnummer fra din profil.

God databeskyttelsesskik
Jatak behandler dine medlemsoplysninger i overensstemmelse med god databeskyttelsesskik. Dette indebærer, at Jatak overholder reglerne i persondataloven. De indsamlede oplysninger bruges alene til at videreformidle annoncer til interesserede medlemmer.

Sikkerhed
Dine informationer opbevares utilgængeligt for uvedkommende og videregives hverken til annoncører eller andre.

Ophør af medlemskab
Medlemskab kan opsiges fra Jatak's side med 14 dages varsel. I tilfælde af misligholdelse kan medlemskabet opsiges uden varsel og med øjeblikkelig virkning. Underretning om Jataks opsigelse af medlemskabet sker ved elektronisk kommunikation.
I tilfælde af udmeldelse eller ophør af medlemskabet sletter Jatak dine oplysninger fra medlemsdatabasen.

   Tilbage til tilmelding